torsdag den 2. maj 2013

Forårs-blomster fryd!

Jeg ved godt at jeg primært håndterer emnet "Kage", men jeg kan altså ikke lade vær at give en lille rundvisning i mine krukker. Nu er nattefrosten forhåbentlig ikke noget vi ser noget til før en gang sent i efteråret eller til vinter, så et lille forårs-strejf skal man da være et skarn for ikke at kunne fornemme.


Jeg er ikke gartner, på ingen måde, men jeg elsker friske og farverige blomster at kigge på i haven. Specielt efter sådan en hård vinter, hvor haven stadig kun er ved at komme sig, og den samler kræfter til at springe ud. Indtil da kan den jo godt få et kærligt puf, og stedmoderblomster har altid været en favorit. 

Både store og små variationer har en plads i en krukke, potte, trækasse eller tin-kar. Jeg vælger gerne i flere farver, som også passer sammen og komplimenterer hinanden.



Jeg har igen i år købt en Hortensia. Det er ikke fordi det er en favorit. Jeg har faktisk lidt forbehold over for denne blomst. Men jeg faldt over denne, så fint sarte lyserøde, at jeg ikke kunne andet end at købe den. Og så var den endda billigere end de andre de havde.
Og nu vi er ved det, er der så nogen herinde der ved hvorfor en Hortensias kronblade pludselig fra den ene dag til den anden kan visne? (Nemlig derfor jeg har forbeholdet, da jeg ikke ved hvad jeg gør galt)























Og til sidst en lyserød "Forglem mig ej". De blå voksede i massevis langs naboens hæk, da jeg som lille pige plukkede spandevis af de smukke blomster. Den lyserøde havde jeg ikke set før, og den måtte jeg da have med hjem og stå sammen med nogle sart rosa Stedmoder.


De glædeligste forårshilsner til jer alle!

Husk at se forbi min Facebookside. Jeg holder en give-away af det tøj jeg syer, så snart jeg når 200 "likes".

Ingen kommentarer:

Send en kommentar