mandag den 23. december 2013

Jødekager



Kager, kager, kager... Flere småkager! Her på falderebet er der da også blevet tid til at bage en portion Jødekager. En klar favorit i den nærmeste familie!



Ingredienser:

250 g. hvedemel
125 g. sukker
½ tsk. hjortetaksalt
200 g. smør
1 æg
Kanelsukker

Fremgangsmåde:

Mel, sukker, hjortetaksalt og smør æltes i hånden til dejen er helt samlet. Herefter deles dejen i 2 og laves til to ruller. De skal være lidt smallere end den ønskede størrelse på kagen, da kagerne under bagning flyder lidt ud. Rullerne pakkes herefter i plastfolie eller i fryseposer og ligges i fryseren i en times tid.

Rullerne tages herefter ud, skæres i tynde skiver med en skarp kniv og lægges, med mellemrum, på en bageplade belagt med bagepapir. 


Kagerne pensles med æg og drysses med en sjat kanelsukker. 


Herefter bages de ved 200 grader, midt i ovnen (evt 180 grader varmluft). Normaltid er ca. 6 min, men jeg kan godt lide at kagerne får lidt brun kant så giver dem gerne lidt mere.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar